FÅ PROFESSIONEL HJÆLP TIL TRÆFÆLDNING, STUBFRÆSNING OG TOPKAPNING
For mange kan det være en svær opgave at have fuld kontrol over, hvor og hvordan et træ skal falde under fældning. Derfor er det altid en god idé at få hjælp af professionelle, som forsvarligt kan fælde træer og udføre korrekt topkapning. Du må gerne selv fælde træer på din grund, men er du i den mindste tvivl om, hvordan du skal løse opgaven, kan du risikere at gøre skade på dig selv eller andre.
Hos Buus A/S har vi mange års erfaring med at fælde træer, rodfræse stubbe og topkappe vanskelige træer. Vi udfører såvel store som små træfældningsopgaver for både private, erhverv og offentlige institutioner.
Da to træfældningsopgaver aldrig vil være helt ens, vurderer vi handlingsplan og træfældningsmetode individuelt fra opgave til opgave. Efter både træfældning og stubfræsning står vi naturligvis også for oprydning og bortkørsel af træaffald.
TRÆFÆLDNING OG BESKÆRING
Buus A/S tilbyder alt inden for træfældning og beskæring. Uanset om du vil fælde eller beskære dit træ fordi det skygger for eftermiddagssolen på terrassen, er til gene for naboen, udgør en sikkerhedsrisiko for at vælte eller blot fordi du ønsker at forny din have eller uderum, kan vi udføre det på den bedst mulige måde, der både er forsvarlig og som tager hensyn til den omgivende natur.
For os er faglig stolthed er af stor betydning. Derfor vurderer vi træets sundhedstilstand, dets placering og hældning ved hver opgave. Her inspicerer vi også efter råd, skader på grene og stamme samt tegn på angreb fra insekter og svampe.
Er der et kraftigt stormvejr på vej, er det altid en god idé at undersøge om dit træ udgør en sikkerhedsrisiko for at vælte. Skader på de nærtliggende omgivelser som følge af stormfald kan nemlig være en bekostelig affære. Er du i tvivl om dit træ er i risikozonen, kan vores anlægsgartnere give dig en faglig vurdering.
STUBFRÆSNING
Skal du have fjernet træstubbe i grønne områder, kan vi gøre det hurtigt og effektivt med en stubfræser. Stubfræsning er den absolut nemmeste og mest skånsomme måde at rydde en træstub af vejen på. Her fræser vi træstubben i stykker, så der efterfølgende kan anlægges en græsplæne eller måske et flot regnbed med beplantning til lokal afledning af regnvand. Vi udfører altid en professionel og ordentlig fræsning af stubbe og rødder - helt uden at forårsage skader på belægninger og plæner.
TOPKAPNING
Har du meget høje træer, skal de formentligt fældes ved topkapning. Denne træfældningsmetode går ud på at fælde træet fra toppen, hvor der nedskæres ét træstykke ad gangen. Ved udførsel af denne teknik er vores dygtige anlægsgartnere iført godkendt klatreudstyr og firer forsvarligt træstykkerne ned, efterhånden som de fældes. Er der god plads rundt om træet, kan der også benyttes kraner med fældehoved.