Logo Buus A/S
Vintertjeneste vagt
Jobs

Økonomielev med interesse for data og digitalisering til Buus A/S i Brabrand

Er du vild med tal og ønsker at starte din karriere inden for økonomi? Er du analytisk, omhyggelig, serviceminded og har du lyst til at arbejde med en bred vifte af økonomi og styringsopgaver?

Vi tilbyder dig en uddannelse, hvor du får et bredt kendskab til økonomiområdet. Du vil deltage aktivt i afdelingens opgaver og få masser af muligheder for at tilegne dig viden og kompetencer inden for økonomi og regnskab mv. Du vil blive godt uddannet.

Buus A/S er i rivende udvikling og har derfor brug for dygtige og proaktive medarbejdere til at realisere vores nye strategi inden for bl.a. den grønne omstilling og herunder IT og digitalisering.

Om stillingen

Vi er et lille team på tre, som dækker hele viften af opgaver indenfor løn og økonomi for Buus A/S. Omgangstonen er uformel, direkte og humoristisk. Som medarbejder i økonomiafdelingen er du tæt på hele forretningen, og din berøringsflade dækker hele organisationen.

Du vil som økonomielev blive oplært i en lang række af forskelligartede løn- og bogholderi opgaver.

Primære opgaver vil inkludere

  • Bogføring, fakturahåndtering og andre bogholderiopgaver på daglig basis
  • Registrering af debitorbetalinger, opfølgning/rykkerprocedurer
  • Databearbejdning og validering på afdelings- og sagsniveau
  • Afstemningsopgaver løbende
  • Assistere med afstemninger ved månedsafslutning
  • Assistere med dokumentation ved regnskabsudarbejdelse
  • Projektopgaver i forhold til økonomi og digitalisering
  • Administrative ad-hoc opgaver

Dine opgaver og selvstændigheden i udførelsen vil udvikle sig i takt med, at du udvikler din viden og kompetencer.

Om dig

Vi leder efter en engageret, omhyggelig og fleksibel person, som naturligvis har en relevant uddannelse inden for økonomi, som er motiveret, nysgerrig og klar til at møde nye og spændende udfordringer. Da vi er en lille afdeling, så er ansvaret på hver medarbejder stort, så du vil med tiden kunne få dine egne områder og opgaver, når kompetencerne rækker til det. Vi søger derfor også en person, der arbejder med både høj grad af selvstændighed, og som ved, hvornår der skal rækkes ud efter hjælp.

Vi forventer at du:

  • Er god til tal og IT, og har interesse i at lære mere om regnskab og økonomistyring
  • Har fokus på detaljer og struktur, og reflekterer og udviser faglig undren og undersøger tingene nærmere
  • Har gennemført/gennemfører en EUX, HHX eller STX, HTX eller HF suppleret med en EUS, som giver adgang til kontoruddannelsen med speciale i økonomi
  • Har haft et fritidsjob så du er vant til at indgå i et team på en arbejdsplads
  • Har en positiv indstilling til nye udfordringer og forandringer og kan holde mange bolde i luften. Du tager også afbrydelser og udfordringer med et smil og bevarer overblikket
  • Kan lide at “det går stærkt”

Vi tilbyder

Du bliver en del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Samarbejdsformen er uformel, og du får indflydelse på egne opgaver. Buus A/S tilbyder et job med gode muligheder for udvikling, ansvar og udfordringer. Du skal kunne trives med et højt tempo, meget info og mange kontaktpunkter.

Buus A/S er en virksomhed med ca. 170 ansatte fordelt på afdelinger i Aarhus og Aalborg. Vi vægter kvalitet højt, i det vi gør, og arbejder meget bredt med alt fra små anlægsopgaver for private kunder til store flerårige projektopgaver på store prestigeprojekter i byer og for virksomheder. Du kan se meget mere om det hele på www.buus-ag.dk 

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV snarest og fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være vores nye økonomielev.

Vi indkalder til samtaler løbende, og ønsker tiltrædelse snarest muligt eller senest 15. august 2024. Ansøgningen sendes til ljo@buus-ag.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Lone Johannsen på tlf. 28441130 eller på mail: ljo@buus-ag.dk

Buus er en ambitiøs anlægsgartner, brolægger og kloakmester med et stærkt fokus på bæredygtighed. Vi gør landets byer, arbejdspladser og hjem mere grønne og løser komplekse anlægsopgaver med nyeste teknologi, udstyr og viden. Vi leverer alt inden for professionelt anlægsgartnerarbejde – både til private kunder, kommuner og offentlige institutioner samt erhvervsvirksomheder. Vi skaber alt fra unikke haverum til nogle af branchens største og meste komplekse opgaver, og vi udfører alle typer af anlægsopgaver, kloakarbejder, entrepriser, klimatilpasningsløsninger, rådgivning mv. Vi løser opgaver i hele landet og kvaliteten i arbejdet og kundens oplevelse er vores kendetegn. Vi har nogle af branchens mest kompetente og mest engagerede medarbejdere, og vi beskæftiger ca. 170 ansatte i vores afdelinger i Aarhus og Aalborg.

Lad os hjælpe dig med din næste opgave

Vi løser alle typer opgaver indenfor haver, uderum, anlæg, kloak og rådgivning. For at give dig den bedste og hurtigste service, beder vi dig bruge formularen nedenfor, hvis du ønsker vores vurdering af eller prisoverslag på en opgave.

Kontakt

"*" indikerer påkrævede felter

Slip fil her eller
Maks. filstørrelse: 100 MB.