Logo Buus A/S
Vintertjeneste vagt

Buus A/S indgår klimapartnerskabsaftale med Aalborg Kommune

Aalborg: 11. November 2023 – Buus A/S er trådt ind som ny klimapartner i Aalborg Kommunes klimaalliance. Dermed er endnu en vigtig brik i Buus A/S arbejde med bæredygtighed på plads.

“Vores samarbejdsaftale med Aalborg Kommune er en del af vores samlede bæredygtighedsinitiativer i Buus A/S. Kloden har en begrebet bæreevne, og det har vi respekt for. Derfor er vi taget på en rejse for at mindske vores virksomheds aftryk på kloden, og vi er glade for, at en del af den rejse nu også sker i samarbejde med Klimaalliancen Aalborg og de mange andre samarbejdspartnere” siger Dennis Worum, afdelingsleder i Buus A/S, Aalborg.

Selve klimapartnerskabsaftale opstiller nogle helt konkrete handlinger, der præciserer, hvilke områder både Buus og Aalborg Kommune forpligter sig til at arbejde med fremover.

Som klimapartner nikker Buus A/S bl.a. ja til at udskifte personbil- og varebilsflåden til 100 % elbiler eller andre køretøjer, som drives af CO2e-neutrale brændsler, inden 2030. Det samme gælder for al værktøj. Buus A/S er som virksomhed allerede godt med, da godt 30 % af flåden og 90 % af værktøjet er el-drevet.

Derudover arbejder Buus A/S på at nedbringe virksomhedens samlede CO2 udledninger bl.a. i forhold til kørsel og affaldssortering og brugbare alternativer til kunstgødning undersøges.

Hos Buus A/S arbejder vi aktivt med bæredygtighed – vi har især fokus på CO2-reduktion, øget sundhed & trivsel, at fremme biodiversitet samt beskytte vandmiljø og drikkevand.

“Som virksomhed ønsker vi at spille en reel og positiv rolle i arbejdet med bæredygtighed i vores branche. Derfor indgår vi bl.a. i alliancer som denne med konkrete målsætninger og tager hul på at udarbejde klimaregnskab og på sigt et egentligt bæredygtighedsregnskab,“ siger Kristian Buus, direktør for Buus A/S.

Klimapartnerskabsaftalen handler også om at afsøge mulige projekter og samarbejder med andre klimapartnere, der gerne vil arbejde med tiltag bl.a. for at fremme biodiversiteten. Det gælder således også Aalborg Kommune selv, der jo også etablerer flere grønne områder i forbindelse med byggeri.

Buus A/S arbejder ud fra en vision om at gøre byer, arbejdspladser og hjem mere grønne og biodiversitet. Den vision skal samarbejdet med Aalborg Kommunes Klimaalliance og de mange andre samarbejdspartnere spille ind i.

Buus A/S er desuden underskriver af Aarhus Kommunes Commitment Paper, som også har fokus på CO2-reduktion.

Lad os hjælpe dig med din næste opgave

Vi løser alle typer opgaver indenfor haver, uderum, anlæg, kloak og rådgivning. For at give dig den bedste og hurtigste service, beder vi dig bruge formularen nedenfor, hvis du ønsker vores vurdering af eller prisoverslag på en opgave.

Kontakt

"*" indikerer påkrævede felter

Slip fil her eller
Maks. filstørrelse: 100 MB.