SMEDE- OG MASKINVÆRKSTED I AARHUS
Hos Buus A/S har vi naturligvis vores eget smede- og maskinværksted i Brabrand, Aarhus. Dette er nødvendigt, da vi ofte løser et væld af smedeopgaver til vores mange anlægsprojekter. Vi udfører eksempelvis låger, hegn, højbede, bålpladser og lignende smedearbejde for såvel offentlige som private kunder. Vi lægger stor vægt på at have en velforsynet og funktionsdygtig maskinpark, hvorfor vi har et dygtigt team af kvalificerede mekanikere, som servicerer og reparerer vores omfattende maskinpark og hele viften af specialværktøj. På den måde kan vi altid tilbyde professionelt anlægsarbejde med pålidelige maskiner og værktøj, som er bedst egnet til den pågældende opgave.