GRATIS KLIMATJEK

Når kraftige regnskyl og skybrud rammer, dækker din forsikring langt de fleste ødelæggelser og vandskader på din ejendom, men du skal selv gøre en aktiv indsats for at begrænse dem. Som husejer er du nemlig selv ansvarlig for at sikre din bolig mod ekstreme vejrforhold.

Vores fageksperter kan hjælpe dig med gode råd om, hvordan du forebygger skader og forbereder dig på kraftige snefald samt voldsomme storme og skybrud – også i sidste øjeblik. Hvis skaden er sket, tilbyder vi også effektiv udbedring af oversvømmelser og akutte kloakopgaver. Få et gratis klimatjek hos Buus Anlægsgartner A/S, og få en professionel vurdering af, hvordan du kan klimasikre dit hjem bedst muligt.


Vi kan hjælpe med at sikre dit hus mod ekstremt vejr.

Buus Anlægsgartner A/S tilbyder et gratis klimatjek, hvor vores autoriserede kloakmester Morten Gjedsted vil gennemgå din bolig og have for problematiske forhold og angive, hvilke tiltag du kan gøre for at klimasikre din bolig.

Ved at etablere regnvandsløsninger og forebyggende sikkerhedsforanstaltninger, kan de danske boligejere forhindre langt de fleste fugt- og vandskader, som følge af oversvømmede kloaker. Buus Anlægsgartner A/S udfører flere forskellige anlægsopgaver og grønne LAR-løsninger, som kan håndtere de store regnvandsmængder og aflaste presset på kloaksystemet til gavn for miljøet.

Vi udfører blandt andet etablering af omfangsdræn, kloakseparering og renovering af kloakledninger med No-Dig metoder. Hos Buus Anlægsgartner A/S tilbyder vi også miljøvenlige LAR-løsninger, der er lokal afledning af regnvand, som har til formål at begrænse eller forsinke regnvandsstrømmen fra din have. Det kan eksempelvis være overfladenedsivning til faskiner eller regnbede. Ved at håndtere regnvandet lokalt kan du undgå overløb af spildevand fra renseanlæg til vandløb.

Vi er endvidere specialister i anlæg af grønne tage. Brugen af grønne tage kan forsinke og reducere afstrømningen med helt op til 80%. Et grønt tag kan desuden mindske dine varmeudgifter og medføre et rigere insekt- og fugleliv. Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder for at etablere et grønt tag? Så kontakt vores specialist i grønne tage, Jesper Staal, for nærmere information og et uforpligtende tilbud.

FOREBYG FUGT- OG VANDSKADER MED ET KLIMATJEK

De seneste års ekstreme skybrud er en forsmag på de vejrforhold, som vi får mere af fremover. Mange danske boligejere har endnu ikke investeret i tiltag for at sikre huset mod klimaforandringerne, og de fleste er ikke klar over, at de selv har et ansvar for at sikre deres hjem mod oversvømmelse og kraftige snefald.

Da der er risiko for, at selv vedligeholdte afløbssystemer ikke kan håndtere de store mængder nedbør, som vi oplever i dag, kan det for mange være rigtig svært at overskue, hvor man skal begynde, når man skal sikre sin bolig mod oversvømmelser og uforudsigelige skybrud.

Først og fremmest er det naturligvis vigtigt at sikre boligen med kloak- og afløbsinstallationer, der fungerer optimalt. Dernæst kan du vælge at etablere omfangsdræn, LAR-løsninger eller separate kloakrør for at undgå fremtidige oversvømmelser og dyre vandskader. Disse regnvandsløsninger er alle utrolig effektive og skal altid udføres af en autoriseret kloakmester, hvis disse skal forbindes til kloaknettet.

Med et gratis klimatjek udført af Buus Anlægsgartner A/S får du en kompetent vurdering af, hvordan du bedst mulig kan fremtidssikre din bolig imod oversvømmelser samt ødelæggende fugt- og vandskader. Vores autoriserede kloakmestre kommer også gerne ud for at besigtige din ejendom, hvis du ønsker at få et uforpligtende tilbud på etablering af et omfangsdræn eller miljøvenlige LAR-løsninger.

 

 

LÆS MERE OM KLIMATJEK HER

TILSKUD TIL KLIMATILPASNING

Når klimaet forandrer sig, følger der desværre ekstreme vejrforhold med og det er derfor nødvendigt at vi tilpasser os. Det giver udfordringer, men også nye muligheder for at etablere mere miljøvenlige løsninger. Med håndværkerfradraget for 2018 og frem, kan de danske husejere få økonomiske tilskud til udvalgte klimaforbedringer og grønne håndværkerydelser, der sikrer ejendomme mod fremtidige skybrud.

Ved at renovere boligen med forbedrende klimatilpasninger er det muligt at få op til DKK 12.000,- i fradrag pr. person. Her er særligt kloakseparering, etablering af omfangsdræn samt miljøvenlige LAR-løsninger gode investeringer for at tilpasse sig de voldsomme mængder nedbør, som vi i dag oplever.

Ønsker du at høre mere om dine muligheder for at benytte dig af håndværkerfradraget eller har du brug for hjælp med at udfylde ansøgningen til Center for Miljø og Energi, er du meget velkommen til at kontakte vores autoriseret kloakmester, Morten Gjedsted.

Kontakt

Send en mail eller ring og få en snak med vores
autoriserede kloakmester Morten Gjedsted.

+45 3092 0259

mg@buus-ag.dk

Brug af cookies

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere