Afskærmning og Støjhegn

Hos Buus Anlægsgartner A/S tilbyder vi afskærmning af skraldespande og opsætning af støjhegn til private boligejere og boligforeninger. Vi har stor erfaring med indretning af funktionelle og indbydende renovationsskjul, hvor affaldsbeholderene er let tilgængelige og opstillet i henhold til kommunale reglementer. Når det gælder opsætning af lydabsorberende støjhegn, er det væsentligt at støjafskærmningen udføres, så den passer til ejendommen - også uden at ødelægge grundens landskabsmæssige helhedsindtryk. Vi leverer derfor flere dekorative løsninger, der effektivt reducerer generende støj fra tæt beboet områder, jernbaner, industriområder og stærkt trafikerede veje.

EFFEKTIV STØJDÆMPNING MED STØJHEGN 

Mange er plaget af kraftig trafikstøj i deres bolig og have. Men ofte kan der gøres noget ved det. Den bedste måde at dæmpe støjen på sin grund er ved at sætte et støjhegn op tæt på enten støjkilden eller på de udeområder, hvor man oftest opholder sig. Et korrekt placeret støjhegn kan nemlig mere end halvere bil- og togstøj, og så er det en fremragende afskærmning for højlydte naboer og nysgerrige blikke. En sådan løsning kan betyde, at man får meget mere glæde af sin have og mindre støj ind i boligen.

Et støjhegn har den bedst mulige effekt, hvis det er placeret, så det spærrer for udsynet til støjkilden set fra det område, som man ønsker at afskærme for støjen. Derudover er det en stor fordel, hvis støjskærmen er lavet af et lydabsorberende materiale, som kan optage og dæmpe støjen, så den ikke tilbagekastes og generer genboen. Hvad enten det gælder generende lyde fra trafikken, industriområder eller tæt beboet områder, kan Buus Anlægsgartner A/S hjælpe dig med effektiv støjdæmpning af udendørs støjproblemer.

Vi anvender de gennemprøvede NoiStop Green og NoiStop Wood støjhegn fra RockDelta, der er del af ROCKWOOL koncernen. Disse støjhegn er specialudviklet med en støjabsorberende stenuldskerne, udført i tidløse skandinaviske designs og fås i flere flotte naturfarver, som vil passe til ethvert havemiljø.

Vi leverer altid holdbare løsninger, der harmonerer med den øvrige ejendom og naturomgivelser. Kontakt gerne vores specialist i haver og uderum, Kenneth Hørning, for et uforpligtende tilbud på opsætning af støjhegn, hvor vi naturligvis også tager forbehold for hegnsloven, lokalplaner, gældende affaldsordninger og grundejerforeningsvedtægter.

 

ELEGANT AFSKÆRMNING AF SKRALDESPANDE

Skraldespande er sjældent særlig kønne og kan være årsag til megen gene i hjemmet. Ved at opsætte en elegant afskærmning af skraldespande, hvor de får en fast plads, som ikke skæmmer omgivelserne, kan du let og elegant løse problemet. Buus Anlægsgartner A/S kan hjælpe dig med at finde den rette afskærmning af dine skraldespande, så de ikke står i mellem dig og din drømmehave.

Reglerne for afhentning af dagrenovation og placering af affaldsbeholdere er forskellige fra kommune til kommune. Dog skal de fleste skraldespande placeres nær vejen eller i et let tilgængeligt skel ved ejendommen af hensyn til renovation, hvor adgangsforholdene skal være ordentlige.

Buus Anlægsgartner A/S har i samarbejde med arkitektfirmaet Terranova udarbejdet tre unikke løsninger til en enkel og elegant afskærmning af skraldespande. Vi har indtænkt renovationsmedarbejderens arbejdsforhold og taget udgangspunkt i de lovmæssige krav, som efterhånden kommer i flere og flere kommuner, hvor kravet er, at skraldespandene skal placeres i skel.

Hos mange husstande drejer det sig om to skraldespande, som i de fleste tilfælde vil gøre dem væsentligt mere synlige. Og idet de danske skraldespande ikke umiddelbart er kandidater til nogle designpriser, er en elegant afskærmning af skraldespande fra Buus Anlægsgartner A/S og Terranova et godt bud på en prisstærk og holdbar løsning.

Du er altid mere end velkommen til at kontakte vores afdelingsleder, Kenneth Hørning, for rådgivning om indretninger af affaldsskel eller et uforpligtende tilbud på afskærmning af renovation.  

STØJHEGN TIL PRIVATE

Hos Buus Anlægsgartner A/S tilbyder vi støjhegn til private, som ønsker ro og fred i baghaven frem for generende trafikstøj fra landets mest befærdede motorvejsstrækninger og jernbaner. Ved at opsætte et støjværn i haven kan du minimere støjgenerne betydeligt. Her vil det dog altid være de individuelle støjforhold på grunden, der er afgørende for støjhegnets virkning. Støjhegnets effekt er nemlig afhængig af flere faktorer:

  • Støjhegnets højde, udstrækning og placering.
  • Afstanden til støjkilden og modtageren af støjen.

Et lyddæmpende støjhegn til haven er en ideel løsning, hvis du som privat boligejer bor op ad en trafikeret vej og gerne vil reducere trafiklarmen eller hvis du bor i tæt beboet område og ønsker at dæmpe generende gadestøj. Ligeledes kan et støjhegn være med til at give dig en større privatsfære ved at afskærme forstyrrelser fra tætliggende naboer.

Trafikstøj ved en bolig medfører typisk en lavere efterspørgsel, hvilket resulterer i at husprisen falder. Ved at bekæmpe støjen med et støjhegn på din grund, er det endvidere muligt at hæve din ejendomsværdi. Hvis du har problemer med trafikstøj i haven, tilbyder Buus Anlægsgartner A/S fagkyndig rådgivning, så du kan være helt sikker på at få den mest optimale løsning med et flot slutresultat, der holder i mange år frem.

 

FÅ BESØG

Send en mail eller ring og få en snak med Kenneth Hørning,
der er vores specialist i private haver.

+45 3092 0256

kh@buus-ag.dk

Brug af cookies

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere