
Ufaglærte og faglærte gartnermedhjælpere og maskinførere søges
Vi udvider teamet og søger både faglærte og ufaglærte gartnere til grønne opgaver hovedsageligt i områderne Aarhus Ø, Aarhus C, Brabrand, Skanderborg, Horsens, Billund og Aalborg.
Om jobbet
Vi har travlt med at gøre byer, arbejdspladser og hjem mere grønne og biodiverse. Derfor søger vores Facility-afdeling gode kollegaer til at hjælpe med opgaver inden for Grøn drift & Vedligehold og Ejendomsservice.
Primære arbejdsopgaver
Vi er på udkig efter:
- Ruteformænd, der har sans for at skabe overblik og struktur, og som har lyst til at gå forrest i et mindre team på faste plejeruter.
- Gartnermedhjælpere, der er motiveret af at arbejde med hænderne og naturen og se resultatet vokse år efter år.
Opgaverne vil her omfatte: Vedligeholdelse og pleje af grønne områder, mindre renoveringsopgaver hos kunder på den tildelte rute, glatførebekæmpelse og snerydning i vinterperioden.
- Maskinfører, der kan betjene 4-hjulede maskiner og har flair for det.
Vi har brug for: Græspiloter til slåning af plænegræs, blomstereng og rabatgræs. Chauffører til feje-/suge maskiner på stier og mindre p-pladser o. lign. Maskinførere til vores hedvandsanlæg, skumningsanlæg, overslæbning mv.
Om dig:
- Du er ufaglært eller faglært gartner
- Du er engageret og positiv
- Du kan lide at arbejde med det grønne
Vi tilbyder dig
- En fast stilling med gode udviklingsmuligheder
- At blive en del af et stærkt team af dygtige og engagerede kolleger
- Løn efter kvalifikationer
- En arbejdsplads, hvor vi passer godt på hinanden, og hvor der er plads til humor og socialt samvær
Kontakt os
For henvendelser om jobbet som ruteformand eller gartnermedhjælper hovedsageligt i områderne Billund, Skanderborg og Horsens:
Kontakt Driftsleder Tina Bomholt Høgh Johansen på tlf. 2943 1393 eller via mail på tbh@buus-ag.dk
For henvendelser om jobbet som ruteformand eller gartnermedhjælper hovedsageligt i Aarhus-området:
Kontakt Driftsleder Jan Frederiksen på tlf. 2526 9058 eller via mail på jkf@buus-ag.dk
For henvendelser om jobbet som ruteformand, gartnermedhjælper og maskinfører i Aalborg-området:
Kontakt Driftsleder Thomas Månsson, på tlf. 30705029 og via mail thm@buus-ag.dk.
For henvendelser om jobbet som maskinfører (med undtagelse af Aalborg-området):
Kontakt Driftsleder Benny Damgaard på tlf. 30920298 eller via mail på: bd@buus-ag.dk
Ansøgning og tiltrædelse
Send din ansøgning eller CV i dag og tøv heller ikke med at ringe til Jan, Tina, Thomas eller Benny for supplerende oplysninger.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Buus er en ambitiøs anlægsgartner, brolægger og kloakmester med et stærkt fokus på bæredygtighed. Vi vil gøre landets byer, arbejdspladser og hjem mere grønne og biodiverse, og vi løser komplekse anlægsopgaver med nyeste teknologi, udstyr og viden. Vi leverer alt inden for professionelt anlægsgartnerarbejde – både til private kunder, kommuner og offentlige institutioner samt erhvervsvirksomheder. Vi skaber alt fra unikke haverum til nogle af branchens største og meste komplekse opgaver, og vi udfører alle typer af anlægsopgaver, kloakarbejder, entrepriser, klimatilpasningsløsninger, rådgivning mv. Vi løser opgaver i hele landet, og kvaliteten i arbejdet og kundens oplevelse er vores kendetegn. Vi har nogle af branchens mest kompetente og engagerede medarbejdere, og vi beskæftiger ca. 170 ansatte.
Lad os hjælpe dig med din næste opgave
Vi løser alle typer opgaver indenfor haver, uderum, anlæg, kloak og rådgivning. For at give dig den bedste og hurtigste service, beder vi dig bruge formularen nedenfor, hvis du ønsker vores vurdering af eller prisoverslag på en opgave.
"*" indikerer påkrævede felter