Logo Buus A/S
Bæredygtighed
Jobs

Anlægsformand med hænderne i jorden og blikket på helheden

Brænder du for godt håndværk, ledelse og løsninger bl.a. med fokus på bæredygtighed? Så er det måske dig, vi søger til jobbet som medarbejdende anlægsformand?

Om jobbet

Der er travlt i vores anlægsafdeling, der derfor er på udkig efter en fagligt stærk formand med lyst til og flair for ledelse. Som medarbejdende anlægsformand får du ansvar for den daglige drift, ledelse og koordinering af et team på 5 – 10 medarbejdere ude på byggepladsen. Samtidig skal du selv deltage i det praktiske arbejde.

Du kommer dermed til at fungerer som et vigtigt bindeled mellem projektlederen og byggepladsen. En central rolle, hvor erfaring med eksempelvis ledelse er en fordel men ikke et krav.

Primære opgaver

  • Deltagelse i byggemøder og koordinering med andre entreprenører
  • Udarbejdelse af månedlige stadeopgørelser
  • Daglig ledelse af 5–10 medarbejdere på byggepladsen
  • Praktisk deltagelse i udførelsen, herunder afsætning og kvalitetssikring
  • Kontakt med leverandører og bestilling af materialer
  • Tidsplanlægning og fremdriftsstyring

Om dig

Du er uddannet anlægsgartner eller anlægsstruktør med flere års erfaring og ønsker at kombinere praktisk arbejde med ledelsesansvar. Måske har du allerede haft en lignende rolle, eller du har mod på at tage næste skridt i din karriere og indtage en nøglerolle i en virksomhed, der i stigende grad har fokus på bæredygtighed i alle faser af anlægsprojekterne.

Du skal:

  • Have flair for og lyst til ledelse
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage et ekstra ansvar
  • Være en naturlig igangsætter, der går forrest på pladsen
  • Have godt overblik, sans for detaljer og en ambitiøs tilgang til dit arbejde
  • Være god til at kommunikere og til at skabe tillidsfulde relationer – både i forhold til kolleger og byggeledelse

Vi tilbyder

Hos os får du mulighed for at være med til at forme fremtidens udearealer med fokus på kvalitet, funktionalitet og hensyn til miljøet. Vi arbejder med både store og små anlægsopgaver og lægger vægt på ansvarlighed i hele processen – fra materialevalg til udførelse.

Du får:

  • En central rolle i en af Danmarks største anlægsgartnervirksomheder
  • En alsidig hverdag med både praktisk arbejde og ledelse
  • Stor grad af selvstændighed og ansvar
  • Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
  • Et stærkt team og et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden

Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Ansøgning & tiltrædelse

Send din ansøgning og CV til Chef for Buus Anlæg, Kristian Buus, kb@buus-ag.dk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til Afd. Leder Rasmus Fugl på 30920252.

Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende.

 

Buus er en ambitiøs anlægsgartner, brolægger og kloakmester med et stærkt fokus på bæredygtighed. Vi gør landets byer, arbejdspladser og hjem grønnere og løser komplekse anlægsopgaver med nyeste teknologi, udstyr og viden. Vi leverer alt indenfor professionelt anlægsgartnerarbejde – både til private kunder, kommuner og offentlige institutioner samt erhvervsvirksomheder. Vi skaber alt fra unikke haverum til nogle af branchens største og meste komplekse opgaver, og vi udfører alle typer af anlægsopgaver, kloakarbejder, entrepriser, klimaindsatser, rådgivning mv. Vi løser opgaver i hele landet og kvaliteten i arbejdet og kundens oplevelse er vores kendetegn. Vi har nogle af branchens mest kompetente og mest engagerede medarbejdere og vi beskæftiger ca. 170 ansatte i vores afdelinger i Aarhus og Aalborg.

Lad os hjælpe dig med din næste opgave

Vi løser alle typer opgaver indenfor haver, uderum, anlæg, kloak og rådgivning. For at give dig den bedste og hurtigste service, beder vi dig bruge formularen nedenfor, hvis du ønsker vores vurdering af eller prisoverslag på en opgave.

Kontakt

"*" indikerer påkrævede felter

Slip fil her eller
Maks. filstørrelse: 100 MB.