
Ambitiøs entrepriseleder til videreudvikling af afdeling med fart på og stærk portefølje
Buus A/S er godt etableret i Aalborg-området, og vi vil videreudvikle vores engagement i området. Vi har brug for en ambitiøs, erfaren og selvstændig entrepriseleder, der kan skabe resultater og som både har flair for produktion, mennesker og tal.
Buus A/S er en af landets største anlægsgartnere, og vi er i rivende udvikling. Vi ser et stort potentiale i det nordjyske marked, hvor vi er godt etableret. Som virksomhed har Buus fokus på at løse projekter, der kræver solide fagkompetencer og levering af topkvalitet.
Vi er samtidig stålsatte på at gøre en forskel i den grønne omstilling. Det arbejder vi bl.a. for at gøre ved at skabe grønne, sunde og mere biodiverse områder i byerne – og så elsker vi spændende udfordringer.
Vi leder derfor efter en ambitiøs entrepriseleder til posten i Aalborg, der kan og vil være med til at tage ansvar og videreudvikle en allerede god entrepriseafdeling. Vi kan til gengæld tilbyde en portefølje fuld af spændende projekter og kunder samt masser af plads til selvstændighed.
Du skal have solid erfaring i forhold til udførelse af entrepriser og et stærkt drive i forhold til at skabe resultater. Du skal være være dygtig til det produktionstekniske, til projektstyring og rigtig god til mennesker – både ansatte, kunder og partnere. Og så skal du brænde for at gøre en forskel ift. den grønne omstilling og for at skabe en moderne, lønsom måde at producere grønne anlæg på i en tid, hvor udviklingen går stærkt.
Om jobbet:
Som entrepriseleder kommer du til at stå i spidsen for vores anlægsopgaver i Aalborg-området herunder anlægs-, jord- og kloakprojekter. Du skal lede afdelingen, motivere dine kollegaer og spille godt sammen med facility-afdelingen. I samarbejde med Anlægschefen i Buus A/S og salgspersonalet skal du desuden medvirke til at udvikle forretningen, kulturen og resultaterne. Du vil få dygtige, engagerede kolleger og blive en del af vores særlige Buus-ånd, hvor vi blandt meget har fokus på trivsel og udvikling.
Hos Buus Aalborg bliver du en del af ledelsen og vil referere direkte til anlægschefen i koncernen. Det giver dig stort albuerum og muligheden for virkelig at gøre en forskel i en lokal organisation med ca. 30 personer. Herudover er du en del af det samlede Buus på ca 180 personer, hvor du også vil være tæt på hovedkontoret i Aarhus.
Du vil få høj grad af frihed og et stærkt fundament at arbejde ud fra.
Om dig:
Erfaring og kvalifikationer:
- Solid erfaring med ledelse, produktion og projektstyring
- Erfaring med at udvikle og optimere driften i en afdeling
- Gerne lokalkendskab og et stærkt netværk i området. Dog er det ikke en forudsætning
- Relevant uddannelse inden for anlægsgartnerfaget eller f.eks. ingeniør, økonomiuddannelse eller lignende
- Erfaring med større anlægsprojekter
Kompetencer:
- Stærke lederkundskaber med evne til at arbejde på flere niveauer i organisationen
- God til ordrebehandling, fakturering, overblik over indkøb og personaleadministration
- Stærk faglighed – du kan med andre ord dit håndværk
- Kendskab til relevante lovkrav og erfaring med kvalitetssikring og sikkerhedskrav
- Gode IT-egenskaber og interesse i at bruge nye værktøjer til optimering
Personlige egenskaber:
- Struktureret og målrettet med god gennemslagskraft
- Evne til at motivere og engagere ansatte
- Tydelig og tillidsvækkende kommunikation
- Resultatorienteret med stærke, fagligt funderede færdigheder
Ansøgning & Tiltrædelse:
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Chef for Anlæg, Kristian Buus, på 20333622 eller kb@buus-ag.dk. Det er også denne mail, du skal sende en ansøgning og cv til.
Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende.
Buus er en ambitiøs anlægsgartner, brolægger og kloakmester med et stærkt fokus på bæredygtighed. Vi vil gøre landets byer, arbejdspladser og hjem mere grønne og biodiverse, og vi løser komplekse anlægsopgaver med nyeste teknologi, udstyr og viden. Vi leverer alt inden for professionelt anlægsgartnerarbejde – både til private kunder, kommuner og offentlige institutioner samt erhvervsvirksomheder. Vi skaber alt fra unikke haverum til nogle af branchens største og meste komplekse opgaver, og vi udfører alle typer af anlægsopgaver, kloakarbejder, entrepriser, klimatilpasningsløsninger, rådgivning mv. Vi løser opgaver i hele landet, og kvaliteten i arbejdet og kundens oplevelse er vores kendetegn. Vi har nogle af branchens mest kompetente og engagerede medarbejdere, og vi beskæftiger ca. 180 ansatte.
Lad os hjælpe dig med din næste opgave
Vi løser alle typer opgaver indenfor haver, uderum, anlæg, kloak og rådgivning. For at give dig den bedste og hurtigste service, beder vi dig bruge formularen nedenfor, hvis du ønsker vores vurdering af eller prisoverslag på en opgave.
"*" indikerer påkrævede felter