BUUS SØGER FOLK, DER HAR LYST TIL AT ARBEJDE MED GRØNNE UDERUM OG ANLÆG.

Vi søger også andre end anlægsgartnere i Buus. Vi har erfaring med at finde nogle af vores dygtige og loyale medarbejdere på andre faglige marker end i gartnerfaget. Vi søger både til vores afdelinger i Aarhus og Aalborg. Er du anlægsgartner vil vi naturligvis også gerne høre fra dig.

Hos Buus er det vigtigt, at du går op i at gøre et ordentligt stykke arbejde, og at du kan arbejde selvstændigt. Du kan kommunikere med kunderne og du kan være en god kollega. Hos Buus hjælper vi hinanden og passer på hinanden. Så det er vigtigt, at du vil være en god kollega og sætter pris på holdånd.

 

OM ARBEJDET 

  • Hos Buus kan du blive en del af en virksomhed i spændende udvikling, hvor du vil få dygtige og engagerede kolleger. 
  • Vi tilbyder dig et arbejde, hvor du også kan udvikle dig og styrke dine kompetencer.
  • Da vi mangler ekstra folk i flere af vores afdelinger, så kan vi finde det arbejde, der bedst matcher dine kompetencer. 
  • Vi tilbyder gode vilkår, et stærkt hold af kolleger og en god firmakultur.
  • Vi arbejder i stigende grad med grønne løsninger og har et mål om at gøre byer, arbejdspladser og hjem grønnere og mere biodiverse. 

 

OM DIG: 

  • Du er dygtig til at lave løsninger med dine hænder og har erfaring med det. 
  • Du er punktlig og kvalitetsbevidst. 
  • Du er struktureret i dit arbejde og kan lide teamwork. 
  • Du er god til kundekontakt og kan gøre kunderne trygge og tilfredse.  
  • Du kan lide at arbejde udendørs. 

 

Hvis det er noget for dig, så send en ansøgning til: 

Aarhus: Kristian Buus: kb@buus-ag.dk

Aalborg: Dennis Worum: dw@buus-ag.dk 

Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende.

Buus er en ambitiøs og bæredygtig anlægsgartnervirksomhed med mere end 30 års erfaring. Vi gør landets byer, arbejdspladser og hjem grønnere og løser komplekse anlægsopgaver med nyeste teknologi, udstyr og viden. Vi leverer alt indenfor professionelt anlægsgartnerarbejde - både til private kunder, kommuner og offentlige institutioner samt erhvervsvirksomheder. Vi skaber alt fra unikke haverum til nogle af branchens største og meste komplekse opgaver, og vi udfører alle typer af anlægsopgaver, kloakarbejder, entrepriser, klimaindsatser, rådgivning mv. Vi løser opgaver i hele landet og kvaliteten i arbejdet og kundens oplevelse er vores kendetegn. Vi har nogle af branchens mest kompetente og mest engagerede medarbejdere og vi beskæftiger ca. 150 ansatte i vores afdelinger i Aarhus og Aalborg.