BUUS SØGER MEDARBEJDER TIL TEAMET FOR KALKULATION OG KS PÅ VORES HOVEDKONTOR I AARHUS

Er du god til tal, har du flair for indkøb, kalkulation og tilbud, og har du gode tekniske og/eller håndværksmæssige forudsætninger?  Trives du i en virksomhed med udvikling og højt tempo og sætter du en ære i at levere godt arbejde og være en god kollega? Hvis du kan sige ja til ovenstående, håber vi at høre fra dig. 

 

Vi tilbyder: 
  • Hos Buus kan du blive en del af en virksomhed i spændende udvikling med ca. 160 engagerede ansatte i henholdsvis Aarhus og Aalborg 
  • Du vil blive en del af et mindre team på hovedkontoret i Aarhus, hvor der er ambitiøse og erfarne kolleger med højt vidensniveau.  

 

Dine arbejdsopgaver: 
  • Projektgranskning 
  • Risikovurdering 
  • Opmåling og kalkulation 
  • Indhentning af tilbud fra leverandører 
  • Overdragelse til projektorganisation 
  • Bistå projektorganisation med gravetilladelser, LER, indkøb og forefaldende arbejde 
  • Udarbejdelse og opsætning af KS 
  • Opfølgning og aflevering af KS ved sagens afslutning 

 

Din profil:

  • Du har formentlig en håndværksmæssig baggrund som f.eks. struktør, anlægsgartner, brolægger el lign., der er suppleret med en videregående uddannelse som jordbrugsteknolog, anlægs- / bygningskonstruktør eller ingeniør 
  • Du har erfaring fra en lign. stilling, hvor du har kalkuleret kloak- og landskabsentrepriser 
  • Du har kendskab til Excel og gerne til Bluebeam og kalkulationsprogrammet Sigma 
  • Du besidder et godt købmandskab og har flair for økonomi 
  • Du er god til at danne dig et godt overblik over projektet uden at tabe detaljerne 
  • Du er dedikeret, arbejder struktureret og fokuseret med overholdelse af stramme deadlines 

 

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Kristian Buus på kb@buus-ag.dk eller mobil 2033 3622. Send din ansøgning og cv som pdf til buus@buus-ag.dk 
Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende. 

 

Buus er en ambitiøs og bæredygtig anlægsgartner, brolægger og kloakmester-virksomhed med 30 års erfaring. Vi gør landets byer, arbejdspladser og hjem grønnere og løser komplekse anlægsopgaver med nyeste teknologi, udstyr og viden. Vi leverer alt indenfor professionelt anlægsgartnerarbejde - både til private kunder, kommuner og offentlige institutioner samt erhvervsvirksomheder. Vi skaber alt fra unikke haverum til nogle af branchens største og meste komplekse opgaver, og vi udfører alle typer af anlægsopgaver, kloakarbejde, entrepriser, klimaindsatser, rådgivning mv. Vi løser opgaver i hele landet og kvaliteten i arbejdet og kundens oplevelse er vores kendetegn. Vi har nogle af branchens mest kompetente og mest engagerede medarbejdere, og vi beskæftiger ca 160 ansatte i vores afdelinger i Aarhus og Aalborg.