DRIFTSLEDER TIL DET GRØNNE OMRÅDE

Buus er i rivende udvikling, og vi får brug for flere ledere til at følge med udviklingen i opgaver og i realiseringen af vores nye strategi, som handler om at få endnu stærkere kompetencer og bidrage mere til den grønne omstilling.

Lyder det interessant i dine ører, har du stor ledererfaring og er du god til både medarbejdere og kunder - så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

 

OM JOBBET

Du skal stå for personale- og driftsledelse i din egen kundeportefølje i vores facility-afdeling – grønne serviceopgaver, ejendomsservice og vintertjeneste.

Afdelingen er en del af et stærkt hold på hovedkontoret i Aarhus, hvor du vil få mere end 20 engagerede kolleger, der brænder for udviklingen af Buus og for at gøre hjem, arbejdspladser og byer grønnere og sundere.

Med mere end 150 ansatte har Buus en størrelse, hvor vi både kan og vil give meget ansvar til vores driftsledere. Derfor er det vigtigt, at du er vant til at gå foran, er passioneret, ønsker at spille dine ansatte gode samtidig med at du sørger for fantastisk kundeservice.

Du vil blive en del af Buus-koncernen, der er en markedsledende virksomhed med mere end 150 dygtige og engagerede medarbejdere. Hos Buus vil vi være de dygtigste og ikke nødvendigvis de største. Derfor er vi optaget af, at du trives i et miljø med udvikling, og at du har lyst til at bidrage med ny viden, erfaring og teamspirit.

 

ROLLE OG ANSVAR

  • Personaleledelse med fokus på trivsel og godt samarbejde i teamet.
  • Lede og udvikle samarbejdet med kunder og samarbejdspartnere.
  • Effektivisere arbejdsprocesser og -metoder.
  • Økonomi og resultat opfølgning.
  • Arbejde med implementering af Buus strategi for grøn omstilling og bæredygtighed.

 

VI FORVENTER AT DU

  • Har en relevant faglig uddannelse og/eller erfaring.
  • Har en resultatskabende, empatisk og nærværende ledelsesstil.
  • Tager ansvaret for, at videreudvikle eget område i samarbejde med dine medarbejdere.
  • Er udviklings- og forretningsorienteret.
  • Er interesseret i bæredygtig og grøn drift/pleje af udearealer.

 

VI TILBYDER DIG

  • Et spændende job med gode udviklingsmuligheder i en tid hvor klimadagsordenen er med til at definere faget og branchens fremtid.
  • At blive en del af et stærkt team hvor fagligheden er i højsædet, og hvor vi passer godt på hinanden.
  • En arbejdsplads hvor humor og det sociale samvær betyder meget. Det er det, vi kalder Buus-ånden.
  • Gode løn- og ansættelsesforhold.

 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Damkjær på 30920299 eller sd@buus-ag.dk.

 

Ansøgning: Send din ansøgning og cv som pdf til SD@buus-ag.dk. Vi behandler ansøgninger løbende.

Tiltrædelse: 1. september 2022 eller snarest muligt

 

Buus er en ambitiøs og bæredygtig anlægsgartnervirksomhed med mere end 30 års erfaring. Vi gør landets byer, arbejdspladser og hjem grønnere og løser komplekse anlægsopgaver med nyeste teknologi, udstyr og viden. Vi leverer alt indenfor professionelt anlægsgartnerarbejde - både til private kunder, kommuner og offentlige institutioner samt erhvervsvirksomheder. Vi skaber alt fra unikke haverum til nogle af branchens største og meste komplekse opgaver, og vi udfører alle typer af anlægsopgaver, kloakarbejder, entrepriser, klimaindsatser, rådgivning mv. Vi løser opgaver i hele landet og kvaliteten i arbejdet og kundens oplevelse er vores kendetegn. Vi har nogle af branchens mest kompetente og mest engagerede medarbejdere og vi beskæftiger ca. 150 ansatte i vores afdelinger i Aarhus og Aalborg.